Louisekroen er en stjerne på madhimlen

Kød med god samvittighed er et varemærke på Bornholms fineste steakhouse

Tekst: Bent Bernardi Sørensen
Fotos: Britta K Jensen og Louisekroen

Mens vi er på Bornholm, har vi ubeset lånt en bil, der skranter meget. Det ville være helt fint, hvis en Michelinmand kom forbi med et sæt nye dæk. Det sker nok ikke, og Michelinmanden kommer holder sikkert heller ikke ind ved Louisekroen i Bølshavn.
Og det er synd!
For selv en Michelinmand ville få sin lyst til en lækker madoplevelse dækket hos restauratørparret Vibeke Kruse og Jan Handberg, der overtog kroen i 2018 og kun har været nødt til nænsomme restaureringer.

Rustik hygge
Vi er seks kræsne voksne med stor appetit, der forventningsfulde sætter os til rette ved et rundt, sortbejdset bord i en hyggelig stue med lamper fra oldemors tid. Bordene, der blev snedkereret til Louisekroens åbning i 1973, har ikke numre, men navne efter lokaliteter på Bornholm.
Blomster fra haven bidrager til hyggen, og der er ingen ventetid på betjening.
Menukortet med Louises portræt på forsiden er både appetitligt og overskueligt.
Vi vælger forskellige retter, og oksekød dominerer på de brandvarme støbejernstallerkner, der overraskende hurtigt anbringes foran os. Valget af en malbec-vin fra Mendoza, Argentina, er der ingen grund til at fortryde. Drikkevarekortet er alsidigt med blandt andet øl fra Svaneke Bryggeri og alkoholfrie sager fra Bornholms Mosteri.

 

Kød fra øverste hylde
Kødet er så mørt og saftigt, at man ville kunne tygge det uden tænder. Tilbehøret er enten bagte kartofler eller pommes fritter.
Vi fritter restauratør Jan om opskriften.
– Det er kød fra finske ayrshirekøer – en race, der stammer fra Skotland. Det er malkekvæg, der er på græs i så stor en del af året som muligt. Kødet er meget marmoreret og kaldes sashi, der på japansk netop betyder marmorering, forklarer restauratøren.

Sashi-kød har adskillige gange fået guldmedalje ved World Steak Challenge.

Køerne lever af frodigt græs, og det fortælles, at den store finske slikproducent Fazer leverer kosttilskud til køerne i form af store chokoladeblokke.

Finnerne foretrækker hakket kød, så de fineste udskæringer eksporteres – blandt andet til JN Meat i Slagelse, der leverer kød til udvalgte danske restauranter.

– Kalveribeye, oksemørbrad og oksefilet i forskellige størrelser er de populæreste retter på vores menukort, supplerer Vibeke, der som tidligere lærer på Sjælland, er eminent til at vejlede, hvis man er i tvivl, mens man studerer menukortet.
Ribeyen har en perfekt fordeling af fedt og kød. Den skal vendes mange gange på grillen, så fedtet smelter langsomt og giver smag til den færdige bøf.
Mørbraden er koens blødeste kød og skal grilles nænsomt.
Oksefileten har en fedtkant, der ikke tåler høj varme, hvis det skal undgås, at fedtet smelter for hurtigt og reducerer smagen.
Oksekødet er ikke alene på menukortet. Det har selskab af krogmodnet svinekotelet og sågar en vegetarhakkebøf. Desuden er der en overflod af desserter og et udvalg af retter til børn.

 Arbejdsfordeling
På Louisekroen er Jan grillmesteren. Han passer grillen med lavasten, som var han koncertmester med en violin foran et symfoniorkester, og bøfferne er de rene, forførende toner, der forlader strengene.
– Når man griller bøffer, skal man koncentrere sig. Jeg kan godt lide at gå ind til bordene og få at vide, om kunderne er tilfredse, men jeg kan ikke forlade køkkenet, når kød med perfekt marmorering er på grillen. Temperaturen er op til 450 grader, så man skal være fokuseret hele tiden, siger han.
Vibeke står for kroens brød, forretter og desserter. Desuden fremstiller hun kroens velsmagende kryddersmør.
Lokale sæsonansatte hjælper med serveringen, men værtsparret er synligt til stede i hele åbningstiden.

Kro med historie
Når der er tid, fortæller værterne gerne om kroen og dens historie.
Et skab i et af hjørnerne var oprindeligt Vibekes mormors kuffert og flyttekasse. Mormor Anna rejste fra sit barndomshjem i Holstebro for at arbejde som pige på gården ved Bølshavn. Det er Annas opskrift på æblekage, der fortsat bruges i køkkenet.
Louisekroen er opkaldt efter den pensionerede (som 27-årig) balletdanser og modehandler Louise Christine Rasmussen, der i 1850 blev gift med den populære konge, Frederik VII, og blev ophøjet til Lensgrevinde af Danner.

Usnobbede øboere
Frederik VII havde 5. juni 1849 – midt i treårskrigen mod hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg og året efter sin udnævnelse til konge – Danmarks første grundlov.
Ægteskabet øgede kongens folkelige popularitet, men skabte vanskeligheder i forhold til de ledende kredse – blandt andre hos de fremmede hoffer. De snobbede ville ikke acceptere den simple Louise.
Kongen og hans gemalinde besøgte Bornholm i otte dage i 1851. De ankom med dampskibet ”Ægir” til Rønne 7. august 1851 på deres et-års bryllupsdag.
Besøget på Bornholm var første gang, kongen fik lejlighed til at præsenterede sin tredje hustru for folket. Og bornholmerne blev ikke skuffede.
Og kongen blev så henrykt for de usnobbede bornholmere, at han i taknemmelighed købte et areal til fiskerne og de øvrige beboere i Bølshavn. Området hedder Bølshavn Frihed og tilhører nu regionskommunen. Louisenlund med 51 bautasten er en del af kongens gave.
Bornholmerne var så begejstrede for Frederik VIIs besøg, at de i 1956 opførte et 12,6 meter højt tårn, Kongemindet, på øens højeste punkt, Rytterknægten (162 meter over havet). Dermed fik Bornholm Danmarks højeste punkt, for Ejer Bavnehøj og Ydding Skovhøj i Midtjylland var ”kun” målt til at være 174 meter høje.
Efter otte års forarbejde blev et 25 meter højt tårn på Himmelbjerget indviet. ”Til Minde om Kongen – Frederik den Syvende – Det danske Folks Ven – Grundlovens Giver” står der på mindepladen.
Ejer Bavnehøj tog dog revanche i 1924 med Genforeningstårnet, der respektfuldt mod Kongemindet kun er 12,5 meter højt.
Visse personer hævder, at kongen og grevinden var til stede ved indvielsen af Kongemindet på Rytterknægten i 1856 og endda endnu engang besøgte Bølshavn, men det er ikke korrekt. Parret besøgte kun Bornholm én gang – i 1851.

Kroens historie
Dengang blev Frederik VII og Grevinde Danner kørt i hestevogn rundt på Bornholm blandt andet ad vejen mellem Allinge og Bølshavn, hvor de ikke har kunnet undgå at bemærke de stråtækte bindingsværks-husmandssteder. Et af dem var gården, der nu huser Louisekroen. Gården blev opført i 1787 og fungerede som avlssted indtil 1973, da den blev ombygget til kro og fik navn efter kongens gemalinde.
Grevinde Danners portræt pryder østgavlen ud mod landevejen. Louisekroen åbnede 1. juli 1973 og har netop fejret 50-års-jubilæum.
Louisekroens koncept minder om A Hereford Beefstow og Bone’s – og alle har rødder i Herning. Kroens stifter, Grethe Damgaard, var svigerdatter til Mads Eg Damgaard, der var bror til Aage Damgaard, der startede Hereford-kæden i 1971 som Danmarks første steakhouse i den tidligere præstegaard i Lund ved Gjellerup nordøst for Herning.
Ved Bølshavn blev det tidligere husmandssteds stald til et moderne køkken, og de gamle værelser blev til tre charmerende restaurantstuer med plads til i alt 70 personer.
Jan Handberg har rødder i Herning, og tilfældigvis – eller måske netop ikke – stammer en anden af Louisekroens specialiteter fra Herningegnen. Dansk Gastro Kalv® er et varemærke af højeste kvalitet, der leveres fra Kjargaarden mellem Herning og Ikast og slagtes og forædles på Danish Crown i Herning.
Dansk Gastro Kalv er fast i strukturen og kendetegnes ved den unikke smag, enestående mørhed og fremragende kvalitet.
– På Kjargården er dyrevelfærd og bæredygtig drift en dyd med produktion af kalvekød af højeste kvalitet. Kalvene opdrættes med ekstra fokus på dyrevelfærd. Kalvene kan gå frit, have ekstra plads og adgang til arealer med dybstrøelse. Og væksthomoner anvendes naturligvis ikke. Opdrættet giver kød af højeste kvalitet og en virkelig god smag. Dyrevelfærd betyder meget for os, siger Vibeke.
I slutningen af 1970’erne solgte  Grethe Damgaard Louisekroen til et bornholmsk par, Margit og Robert Hansen, der drev kroen i 39 år, indtil Vibeke Kruse og Jan Handberg overtog den og renoverede den med respekt for kroens historie.

I løbet af COVID-krisen satte Vibeke og Jan Louisekroen til salg, men de fortrød og besluttede sig for at tilpasse åbningstiderne til deres egne behov for at nyde livet. Nu har de mulighed for at tage til deres tidligere hjemby, Helsingør, en gang imellem. Men fokus er på kroen.
– Vi er livsnydere ligesom de fleste kunder, der elsker at hygge med god mad, vin og hyggelige omgivelser. Vi har indrettet Louisekroen som et sted, hvor vi selv ville nyde at komme. Alle skal have det godt, og det er dejligt, at vi har mange lokale stamkunder – blandt andet til familiesammenkomster. Man kan kun blive glad, når en lille pige ønsker at holde sin fødselsdag hos med sine små veninder som gæster, siger Vibeke.

Foran Louisekroen vogter om sommeren to store keramik-råger – Esmeralda og Rasmus, der er skabt af den svenske kunstner Astrid Anderberg (1927-2010), der boede i Østermarie. Rågen er Bornholms ”nationalfugl”, men er så irriterende, at den skræmmer folk væk.

Der er dog ingen grund til at holde sig væk fra Louisekroen.

Ved vores bord havde vi seks kræsne og sultne madkendere bestemt, at vi hver især kunne give en stjerne, hvis madoplevelsen havde været i top.
Louisekroen kan derfor kalde sig en 6-stjernet restaurant.