Nordpolen: 24 graders varme

Stor kontrast mellem den tyske og den polske del af øen Usedom

Tekst og fotos:
Bent Bernardi Sørensen og Britta K Jensen

Grænsen mellem Tyskland og Polen på øen Usedom er næsten usynlig – og dog! Kontrasterne er tydelige. Vi kører ad landevejen fra de mondæne tyske strandbyer på Østersøkysten til den store polske havneby Świnoujście (på tysk Swinemünde).

Temperaturen er der dog ingen forskel på. Termometeret viser 24 grader på begge sider af grænsen den første uge i maj. Ret vildt for Nordpolen.

Usedom (på polsk kaldet Uznam) er Tysklands næststørste ø – 445 kvadratkilometer, hvoraf 72 er polske. Øen har 76.500 indbyggere, hvoraf 45.000 bor i Świnoujście. Grænsen er ubevogtet – både på landevejen og den 12 kilometer lange strandpromenade mellem de tyske strandbyer og den store havneby, der har færgeforbindelser til Danmark og Sverige, og som har hørt til den polske region Vestpommern siden 1945 efter Potsdam-konferencen.

Usedom ligger nord for Stettiner Haff, der er grænsefloden Oders udløb i Pommern.

De tyske badebyer er kendt og anerkendt for deres arkitektur. Den polske del af Usedom er nærmest berygtet for sin. Trist og slidt er de første ord, der falder os ind.

Vi parkerer i centrum ved et lille udskænkningssted i forbindelse med en tankstation, hvor vi tanker cola og Warka-øl, der er fremstillet til ære for general Kazimierz Michał Władysław Wiktor Pułaski fra 1700-tallet. Krigeren gjorde senere militærkarriere i USA fra 1777.

Chaufføren trænger derefter til mørk chokolade med nødder, så vi undersøger de nærmeste butikker. Danske Netto har det bedste udvalg.

 

 

 

 

 

Omkring 400-tallet var Usedom beboet af slaviske folk, der gav øen navnet Usedom, der meget passende betyder Soløen. Usedom har de fleste solskinstimer i Tyskland.

Fra 1000-tallet til 1600 herskede hertuger og abbeder indtil 26. juni 1630, da den svenske hær med kong Gustav 2. Adolf i spidsen gik i land ved Peenemünde. Usedom blev annekteret af Sverige efter krigen og var svensk frem til 1720, da den blev solgt for to millioner daler til den preussiske konge Frederik Vilhelm 1.

I 1740 udviklede Frederik den Store havnebyen Swinemünde. Den lille landsby Peenemünde kom i søgelyset under Anden Verdenskrig, da Luftwaffe testede missiler og raketter her, blandt andre V-1 og V-2. Tyskerne benyttede tusindvis af slavearbejdere, der var krigsfanger i koncentrationslejren på Usedom under krigen.

I 1945 blev den østlige del af øen sammen med byen og havnen Świnoujście overladt til Polen. Området blev befolket med polakker, der af Sovjetunionen var blevet forflyttet fra området vest for floden Vestre Bug.

Øen er skilt fra naboøen, Wollin, af Świna-sundet (på tysk Swine), der er hovedløbet mellem Stettiner Haff og Pommernbugten i Østersøen. Sundet mellem øen og fastlandet bliver kaldt Peenestrom og er en forlængelse af Peene, der munder ud i den vestlige del af Stettiner Haff.

En anden by, der har givet navn til øen, hedder Usedom, der ligger i den tyske del. Den største by i den tyske del hedder Heringsdorf (tidligere Dreikaiserbäder).

Det tyske ord münde betyder åbning og udløb. Ud over de nævnte steder kendes Warnemünde og Travemünde ved Østersøen. De har navne efter Warnos og Traves udløb. I Danmark kender man Nymindegab ved Ringkøbing Fjord. Både minde og gab betyder udløb / åbning.